Det er ikke godt: Her er kolossal lang ventetid på ambulance

Af alle steder i Region Hovedstaden er ambulancen længst tid om at komme til Skibby.

Målet er, at stort set alle ambulancer med udrykning skal nå frem inden for et kvarter. Faktum er, at du kan risikere at bo i et område, hvor tæt på hver anden ambulance er umanerlig længe om at nå frem.

Foto: Kenn Thomsen
<p>Kommer du alvorligt til skade eller bliver akut alvorlig syg i Skibby og omegn, og har du brug for en ambulance, er du dårligt stillet. Tæt på hver anden ambulance bruger mere end et kvarter på at nå frem. Det ses ikke dårligere noget sted i Region Hovedstaden. Det går dertil kun den forkerte vej.</p>