
Med koben og vinkelsliber fik to mænd natten til mandag skaffet sig adgang til Fakta på Brobæksvej i Slangerup. Det oplyser Nordsjællands Politi i et uddrag af døgnrapporten.
Ud fra overvågningen beskrives de to mænd som A: 170 til 180 centimeter høj, hvid huden, iført sort jakke med røde snore, blå cowboybukser, hvide sko og grå murerhandsker. Han medbragte et koben og en vinkelsliber.
B: 175 til 180 centimeter høj, hvid i huden, iført sort jakke med gult mærke på venstre ærme, sorte bukser, sort hue eller halsedisse, hvide sko. Han medbragte et koben.
Hvad de to fik fat i ved indbruddet vides ikke.