Frederikssund Det, der ikke måtte ske, skete. Pernille Kubert og hendes ægtefælle havde ellers taget alle forholdsregler. Men det var tilsyneladende ikke nok til at forhindre, to aggressive hunde i at gå til angreb på parret, som var på besøg hos familien i pinsen.
Værst gik det ud over Pernille. De blødende sår i hendes gravide mave og i hendes ene arm blev efterfølgende behandlet på Hillerød Hospital. Men i dag, snart to måneder efter overfaldet, er det ikke kun de synlige ar og blå-lilla mærker, som vidner om hundeangrebet. Den voldsomme oplevelse, hvor hun i flere timer frygtede for den lille drengs liv i sin mave, har også efterladt dybe spor i hende.
Stemmen ryster en smule, og mere end en gang bliver øjnene røde og blanke, da Pernille genfortæller episoden, som fandt sted 2. pinsedag i år;
"Min kæreste og jeg var til min svigerindes 30 års fødselsdag, som skulle holdes på mine svigerforældres gård lidt udenfor Frederikssund. Hendes kæreste havde taget sine to hunde med, den ene er af racen Malinois, den anden er også Malinoris, men er blandet med en anden race. Da vi ved, at de er aggressive, og har fået fortalt at de tidligere har angrebet mennesker, bliver de sat ud i en hesteboks. Vi er ikke trygge ved dem, og da min mands datter på 6 år også var med, turde vi ikke tage nogle chancer."
Sætter sig fast i maveskindet
Pernille fortæller, at familien får at vide, at de ikke skal gå ud i hestestalden, hvis nu hundene kunne finde på at springe ud af boksen. Alligevel bliver det nødvendigt den sidste dag i pinsen, for nogle mennesker fra Jylland kommer for at se på hendes hest.
"Min hest var opstaldet hos mine svigerforældre, men fordi jeg snart skulle føde, var jeg nødt til at låne den ud," fortæller Pernille, der er jagtrytter, når hun ikke er højgravid. Med andre ord er hun vant til at håndtere dyr, for udover hesten har hun også en stor hund.
"Så jeg siger til min svigerinde, at de hunde skal ud af stalden, når vi skal ind til hesten. Det er dog ikke sket, da vi ankommer og stiger ud af bilen, for først her skynder min svigerinde sig ind til hundene i stalden. Da vi går hen imod hoveddøren til mine svigerforældres hus, kommer min svigerinde ud med hundene i snor, men hun kan ikke holde den ene, som slipper fra hende og går til angreb."
Pernille fortæller, at den ene hund, som stadig er i snor, hopper op og bider efter hendes mand. Han når at trække sig, men det gør Pernille ikke.
"Jeg gik jo langsomt, på grund af min store mave, så jeg nåede ikke at fjerne mig, da den ene hund rev sig løs. Den smuttede ud af halsbåndet, og løb hen og sprang op og bed mig i armen, hvorefter den hoppede ned, drejede rundt, og satte sig fast i maven og ruskede. Jeg bakkede og skreg helt vildt," fortæller Pernille.
Det bløder fra armen og ud af maveskindet. Pernille har voldsomt ondt og er i chok. Men hvad værre er; hun kan ikke mærke sin lille dreng inde i maven.
På hospitalet er de chokeret. De pumper hende med penicillin, og først når de kører en strimmel, for at finde barnets hjertelyd, kan hun ånde lettet op. Den er der, og i samme sekund, seks timer efter angrebet, begynder den lille dreng at bevæge sig igen.
I Pernilles udskrift fra hospitalsrapporten står der flg.:
'39-årig kvinde bidt af hund i maven samt venstre overarm. Er gravid i uge 33. I venstre overarm ses hundebid. Der er overfladiske ridser samt et dybere mærke efter en tand. Desuden ses større bidmærke i højre, nedre del af bughulen. Der er overfladiske ridser samt et dybere sår på 3 mm. Patienten føler, der er hæmatom (svulstlignende blodansamling, red.) under, og der er smerter i maven. Har ikke mærket liv fra baby efter episoden'.
Pernille fortæller, at politiet efterfølgende kom ud på gården. Det var hende, som ringede efter dem. De optog en rapport, hvorefter hun spurgte dem, om de ikke ville tage hundene med. Pernille fortæller betjentene, at de, ifølge svigerindens kærestes eget udsagn, har angrebet før.
Men betjentene tog dem ikke med sig, og det ryster Pernille. For skønt hun selv er et dyremenneske med stort D, så er hun overbevist om, at hundene kan finde på at angribe igen.
"Jeg elsker dyr, men hvis disse hunde har gjort det før, kan de gøre det igen," siger Pernille oprørt og tilføjer;
"Hvornår er det, en aggressiv hund udgør så stor en trussel for sine omgivelser, at den kan aflives?"
Har intet hørt
I dag ved Pernille stadig ikke, hvad der er sket med hunden der gik til angreb på hende. Den del af familien taler hun ikke med længere.
"Jeg har ringet til politiet og søgt om aktindsigt. Men har endnu ikke hørt fra dem. Jeg har også forsøgt at anmelde skaden til forsikringen, men kommer ingen vegne, da jeg ikke kan få min svigerindes kærestes policenummer. Jeg går ud fra, at han har en lovpligtig ansvarsforsikring. Men det kan jeg ikke få oplyst, fortæller politiet," siger Pernille frustreret og fortsætter;
"Jeg forstår det ikke. Det er mig, der er offeret, men jeg kan ikke søge erstatning, eller få at vide om hunden er aflivet. Jeg er virkelig bange for, at det kan være et barn, det går ud over næste gang. Eller tænk hvis jeg havde født, og haft vores lille dreng på maven i en sele. Det tør jeg slet ikke tænke på. Jeg er dybt frustreret, fordi jeg synes, der er handlet forkert i forhold til lovgivningen."
Aflivning sker sjældent
Der skal imidlertid meget til, før politiet skrider ind, hvis en hund har angrebet, det fortæller Nordsjællands Politi:
"Nordsjællands Politi kan ikke kommentere den konkrete sag, da den er under efterforskning. Helt generelt kan Nordsjællands Politi oplyse, at vi ikke har mange af den slags sager, og at det sjældent sker, at der tages beslutning om, at en hund skal aflives. En sådan sag vil først blive efterforsket og i de tilfælde, hvor det skal overvejes, om der kan gives et pålæg om eksempelvis brug af mundkurv eller snor, skal sagen videre til juridisk behandling. En eventuel aflivning er en forvaltningsretlig afgørelse, og her skal der inden afgørelsen være foretaget en høring af sagens parter. Desuden skal sagen i visse tilfælde forbi en hundesagkyndig, og det kan også være nødvendigt at indhente lægefaglige oplysninger for at få konstateret om kriterierne for skambid er opfyldt. Endelig har sagens parter mulighed for at klage over afgørelsen. Der kan derfor gå lang tid, før en sag er afsluttet."
Det har ikke været muligt at komme i kontakt med ejeren af de to hunde.
