46-årig anholdt for at køre spritkørsel

Foto: THOMAS OLSEN
FOTO:THOMAS OLSEN 190516
  POLITI GENREBILLEDER HOS VESTEGNENS POLITI
FOTO:THOMAS OLSEN 190516 POLITI GENREBILLEDER HOS VESTEGNENS POLITI

En 46-årig mand fra Jægerspris er af politiet blevet sigtet for at køre spritkørsel i sin hjemby, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Manden blev standset onsdag klokken 8 på Magnoliavej i Jægerspris af en politipatrulje, der bad ham om at blæse i alkometeret, som gav udslag over den tilladte værdi. Han blev derfor anholdt og bragt til Nordsjællands Hospital i Frederikssund for at få taget en blodprøve til sagen.

Knap en time senere standsede politiet en 41-årig mandlig bilist fra Slagelse på Lyngerupvej i Jægerspris. Det viste sig, at han var frakendt kørekortet, så han blev sigtet for at køre bil uden førerret, oplyser Nordsjællands Politi.