Skarpe replikker og stjernestunder på dronningens slot

For knap 50 år siden inviterede Dronning Margrethe til pressemøde i sit første år som dronning. Hun svarede på spørgsmål om prinsens hårlængde og om at afskaffe monarkiet. Salenes hjemlige rammer på Fredensborg Slot har gentagne gange budt på højdepunkter i dronningens åbenhed, vid og bid.

<p>De fleste, der står tæt på, anstrenger sig for at lytte. Fordi de ved, at der kommer et særligt ordspil eller en særlig hilsen. Stedet er trappen foran Fredensborg Slot, når byens borgere med fakkeltog byder Dronning Margrethe velkommen til det årlige sommerophold på Fredensborg Slot.</p>