Hvad fatter eller mutter gør, er altid det rigtige. Næsten da. Forældrene har i hvert fald rigtig meget, at skulle have sagt, når det kommer til deres børns uddannelse. Derfor var 8. klassere fra hele kommunen sammen med én forældre inviteret til uddannelsesmesse i rådhuskælderen på Fredensborg Rådhus.
De unge mennesker og ikke mindst forældrene skulle klædes på inden det endelige valg om en videregående uddannelse tages.
Til at byde velkommen var både borgmester Thomas Lykke Pedersen og faglig koordinator for uddannelsesvejlederne i kommunen Mette Luplau Schmidt.
– Rigtig mange undersøgelser viser, at mor eller far vælger barnets uddannelse.
– Det er forældrene, der bestemmer, sagde Mette Luplau Schmidt i sin velkomst og i efterfølgende interview.
Mulighederne for videregående uddannelse er mange for de unge mennesker.
– For mig var der gymnasium med to linje, sagde en far til sin datter.
– Sådan så 10. klasse altså ikke ud, da jeg var ung, sagde en mor til sin søn og pegede på Fredensborg skoles 10. klasses tilbud, der på en plakat demonstrerede deres mange tilbud.
Ny indsigt
Udover 10. klasse var der repræsentanter fra diverse ungdomsuddannelser: VUC, FGU, EUX, EUD, STX, HTX, HG, HF. Der var også fra UngFritidsjob og fra SOSU skolen i Hillerød.
Alle stande lokkede med slik, kaffe og flyers. Frederiksborgs Gymnasium lokkede elever, der lavede diverse kemiforsøg. Der var kamp om opmærksomheden.
SOSU skolen kunne lokke med, at man under uddannelse får løn, hvorfor det økonomisk set er blandt de bedste tilbud for de unge mennesker.
– Det kan være et skridt på vejen, hvis man vil arbejde med mennesker. Man kan blive både sygeplejerske, ergo- og fysioterapeut efterfølgende, hvis man vil, siger Maj-Britt Andreasen, der er uddannelseskonsulent i Fredensborg kommune.
Nogle af dem, der skulle lokkes var mor Cathrine Juel Lau og datter Ebba Juel Lab. Ebba vil gerne noget kreativt, men hvordan man ender med det, var de ikke helt sikre på.
– Vi fik en ny indsigt. Vi gik rundt hos nogle, som måske ikke var det oplagte valg, fortæller Cathrine Juel Lau.
Efter 45 minutter ringede klokken, og så var det ellers hjem for at tænke over fremtiden.
