Skal der være fest, så lad der være fest på Sletten Havn. Lørdag den 27. august er der lagt op til sjov og spas i de flotte omgivelser på Sletten Havn, hvor der er havnefest. Havnefesten starter klokken 11 om formiddagen, og den slutter først ved midnat.
Dermed er der rig mulighed for at nyde af dagens aktiviteter og muligheder. Der vil være både musik, mad, drikke og nogle festlige og vandegnede aktiviteter. Derudover er der besøg fra et helt særligt skib.
Mange ting at tage sig til
Der er ingen udendørsfest uden et stort telt, hvor man kan opholde sig, hvis vejret svigter. Sådan et telt vil også være at finde på Slette Havn til den store festdag, hvor man kan gøre ophold i teltet med udsigt til vandet.
Traditionen tro går festen først rigtig i gang, når sildene lander på bordet. Sletten Havn disker op med et gratis sildebord, hvor man kan spise sild til tonerne af sømandsmusik. I løbet af dagen vil der også være aktiviteter til børnene. De kan nyde godt af et klassisk krabbeløb med gaver til vinderne. Der er en fiskedam, hvor man kan prøve lykken. Derudover kan man fordybe sig med noget stenmaling, og for det ikke skal blive alt for søvndyssende, hører der sig popcorn til de malende.
I løbet af dagen kommer også det flotte skib fra Marinehjemmværnet forbi. Skibet vil blive introduceret for de nysgerrige, hvor man kan lære alle skibets funktioner igennem en besigtigelse sammen med kyndige folk.
Hvis ikke skibet slår til, kan man gå videre og tage sig et spil kegler. Havnen har opsat en keglebane, hvor der også er mulighed for præmie.
I løbet af dagen vil der være både musik og teater. Klokken 17.30, når maverne begynder at knurre, tilbereder slagteren fra Fredensborg Brugs en menu med både svinekød, oksekød, kartofler og andet tilbehør.
Når maverne er mætte, og det kribler i træbenet, er der levende musik fra klokken 20 af. Femmands orkester Zeeland 8000 spiller op til dans.
Hele arrangementet gennemføres af medlemmer af Fiskerlejet Sletten Havns Venner med støtte fra sponsorer.
Nærmere information fremgår af vores hjemmeside www. SlettenHavn.dk
