Innovation skal skabe løsninger på ældreområdet

Fredensborg Kommune skriver i en pressemeddelelse, at de indgår et partnerskab om innovative velfærdsløsninger sammen med Nordic Health Lab.

Innovation skal skabe løsninger på ældreområdet

Hvilke andre veje kan kommunen gå, der kan forbedre sundhedsområdet i kommunen? Det skal et nyt samarbejde forsøge at finde. Foto: Allan Nørregaard.

Foto: Allan Nørregaard

Et nyt samarbejde med Nordic Health Lab skal afprøve og finde nye løsninger på ældre- og sundhedsområdet i Fredensborg kommune. Nordic Healt Lab er en nonprofit organisation, der arbejder med innovative løsninger på sundhedsområdet.

Det gør de blandt andet ved at bygge bro mellem private aktører og det offentlige sundhedsvæsen. Ældre- og sundhedsområdet er særdeles udfordret – også i Fredensborg kommune, hvorfor man håber på, at Nordic Health Lab kan bidrage med løsninger. De har i Nordic Health Lab et rigtig godt kendskab til private aktører, der på den ene eller anden måde kan hjælpe i det offentlige sundhedssystem.

Formand for Social- og Sundhedsudvalget, Louise Mehnke (S), håber, at det nye samarbejde kan hjælpe kommunen, med de problemer man står i.

– Nordic Helth Lab bygger bro mellem private virksomheder, hospitaler og kommuner, så de sammen kan afprøve, om virksomhedernes innovative løsninger også fungerer i praksis og giver de ønskede resultater.

– For os som kommune er det afgørende, at vi kan manøvrere sikkert på et komplekst marked, og at vi kun investerer vores penge og arbejdstid i de løsninger og produkter, som passer til vores behov og muligheder. At vi samtidig kan styrke organisationen og udvikle medarbejdernes kompetencer, er naturligvis et ekstra plus og motiverende for os, siger Louise Mehnke i en pressemeddelelse.

Nordic Healt Lab er en nonprofit og fondsstøttet organisation, der matcher kommercielle aktører og vidensinstitutioner med det offentlige sundhedssystem gennem formaliserede netværk af partnerhospitaler på tværs af regioner og to partnerkommuner (Fredensborg og Allerød). Missionen er at accelerere innovative sundhedsløsninger til gavn for patienter, borgere, sundhedsvæsenet og virksomheder.

Hvilke andre veje kan kommunen gå, der kan forbedre sundhedsområdet i kommunen? Det skal et nyt samarbejde forsøge at finde. Foto: Allan Nørregaard. Foto: Allan Nørregaard