Hyldet afrikansk forfatter i Lousiana Live

Hyldet afrikansk forfatter i Lousiana Live

25. maj kan man opleve den senegalesiske forfatter Mohamed Mbougar Sarr i koncertsalen på Louisiana. Foto: Philippe Rey

ARRANGEMENT Den senegalesiske forfatter Mohamed Mbougar Sarr fik stor opmærksomhed i Frankrig, da han som den første forfatter fra et afrikansk land syd for Sahara modtog den franske Goncourt-prisen bare 32 år gammel.

Torsdag 25. maj kl. 19.30 kan man opleve ham i koncertsalen på Louisiana, hvor han bliver interviewet af Lotte Folke Kaarsholm, debatredaktør på Politiken, som optakt til Louisiana Literature 2023.

Mohamed Mbougar Sarr vil tale om sit forfatterskab, særligt den seneste ’Menneskets dybeste erindring’, der netop er udkommet på dansk.

Vakte debat i hjemlandet

Romanen er Mohamed Mbougar Sarrs fjerde, hvor også de tre forrige romaner har indbragt forfatteren litteraturpriser. Den tredje roman, som udkom i 2018, har vakt debat i forfatterens hjemland, fordi den foregår i et homoseksuelt miljø i Senegal, hvor det er forbudt at være homoseksuel.

Interviewet på Louisiana foregår på engelsk. Arrangementet er gratis for museets gæster. Pladsbestilling på Politiken Billet er nødvendig. jesl

25. maj kan man opleve den senegalesiske forfatter Mohamed Mbougar Sarr i koncertsalen på Louisiana. Foto: Philippe Rey