Hærværk og høj bas generer mange naboer til Stadion

<p>Det var særligt naboerne og de sportsforeninger, der benytter boldbanerne og anlæggets andre faciliteter, der var repræsenteret ved onsdagens beboermøde på Fredensborg Stadion. Temaet var tryghed og de unges brug af arealerne om aftenen og natten. Ifølge de fremmødte har der i flere år hersket problemer med støj, larm og ødelæggelser. Særligt bassen fra de såkaldte soundbokse, som de unge hører høj musik på, har generet naboerne, mens ødelagte glasflasker, der har ligget splintret på fodboldklubbens terrasse, boldbanerne og også på kunstgræsbanen, har været til gene for anlæggets brugere.</p>