Humlebæk: Både denne og sidste sommer har det været grundigt beskrevet, hvordan danskere er gået på »genopdagelse« i eget land. Coronapandemien har medført, at mange har udforsket Danmark i sommermånederne. Det være sig ved at tage ud i landskab, man måske ikke har set før, se historiske monumenter, lære om Danmarks historie eller noget helt andet.
En anden måde at fordybe sig kan være ved at gå på museum. Og ved at tage på Louisiana og se udstillingen »Drøm og fortrængning« af Pia Arke, som er en del af Louisiana on Paper, kan man ligeledes fordybe sig i Danmark. For Danmark og Grønland er unægteligt på godt og ondt en del af hinandens historie, og det bruger Pia Arke, der levede fra 1958 til 2007, i sine værker. Det faktum, at hun havde en dansk far og grønlandsk mor, og både har boet i Grønland og Danmark, blev en drivkraft, og det skinner igennem i værkerne. Og det er både med humoristisk og kritisk sans, at Pia Arke undersøger identitetsspørgsmålet.
Kolonial fortid
For eksempel i fem »legendecollager«, som er fra 1999 og fylder det meste af en af langsiderne i udstillingen. Her ses billeder af Grønland, landkort, selvportrætter og andre billeder, herunder af Pia Arkes egen mor. Værkerne er samtidig også bemalede med sukker, mel, gryn, ris og kaffe – eller med et andet ord: kolonialvarer.
Men selvom det kan ses som, at Danmark og Grønlands historie er vævet ind i hinanden på kompliceret og velsagtens kontroversiel vis, skal Pia Arkes værker ikke udelukkende ses som en kritik af Danmark og koloniseringen af Grønland. Selv lærte hun aldrig sit modersmål og var ikke stedkendt i Grønland. Noget, hun har måttet høre meget for, og diskussionen om, hvad der er rigtigt og »nok« grønlandsk er således på ingen måde ny, og den debat giver sig også til kende i værkerne. En af Pia Arkes andre pointer omkring den grønlandske holdning til en national identitet var videre, at mødet med Danmark og danskere gav bedre biologiske og genetiske muligheder for overlevelse for Grønland.
Dygtig kunstner
Men hvad end man har Danmarks kolonisering, grønlænderes holdning til identitet eller noget tredje in mente, når man anskuer værkerne og fotografierne, må det ikke overskygge, hvor dygtig en billedkunster, Pia Arke var, mener Anders Kold, der er kurator på udstillingen på Louisiana. Efter Pia Arke i 1980'erne begyndte med selvportrætter i sin lejlighed i København, da hun gik på Det Kongelige Danske Kunstakademi, drog hun nogle år senere med et hjemmelavet hulkassekamera til sin barndomsegn i Grønland og førte det med ind i sit arbejde, på nyskabende og universel vis, siger han:
– Og selvfølgelig tapper hun ind i en masse dagsordener. Men det er mig magtpåliggende at sige, at hun først og fremmest var en god kunstner, siger Anders Kold.
Universelt virke
Anders Kold kalder Pia Arkes virke og værker for pioneriske, fordi han mener, det vil kunne vække genklang andre steder i verden:
– Hun er en hybrid af historien, og kraften i hendes værker er universel. Jeg tror, hendes virke vil brede sig, og eksempelvis USA og Canadiske har de historiske forudsætninger for, at hun også dér vil være relevant.
Anders Kold understreger dog samtidig vigtigheden af, at nogen påtog sig opgaven med at sikre, at Pia Arkes kunst ikke gik i glemmebogen. Den opgave påtog Frederikke Hansen og Tone Olaf Nielsen under kunstnerkollektivet Kuratorisk Aktion sig, og i 2010 arrangerede de den første udstilling med Pia Arkes værker.
– Hun blev reddet på målstregen, og det er jeg glad for, tilføjer Anders Kold.
Udstillingen kan opleves på Louisiana fra nu til 2. januar 2022. Herefter vil den turnere rundt i Danmark. Først til Kunsten i Aalborg og efterfølgende til Brandts i Odense.
