Lørdag åbner årets første udstilling på Nivagaards Malerisamling. Udstillingen går under navnet ’Hornbæk og Arild’. Vidste man ikke bedre kunne det være navnet på en jazzduo, der spiller eksperimentel jazzmusik. Men efter et besøg på Nivaagaard ved man lidt bedre, at det er navnet på to byer, der er særligt forbundet. Det er til trods for at Hornbæk og Arild ligger med Øresundet imellem sig.
På begge sider af sundet forekom der et ”prægtigt og idyllisk leben”, som P.S Krøyer havde sagt det. Og på begge sider af sundet forekom der en masse kunst. Der blev både i Hornbæk og i Arild etableret såkaldte kunstnerkolonier med både kendte og ukendte, svenske og danske, mandlige og kvindelige kunstmalere.
De to kolonier havde det til fælles, udover at de lå ganske nært, at flere af kunstnerne gik igen begge steder. I hvert fald yndede de danske kunstmalere gerne at tage turen over Øresund og til Arild i fiskerbåde. De svenske kunstmalere kom derimod ikke til Hornbæk. De kom sjældent længere end til København.
Nu har Nivaagaards Malerisamling lavet en udstilling, hvor de samler en lang række af de kunstværker, der blev produceret igennem de to kunstkoloniernes tid.
Hornbæk og Arild lagde landskab til mange idylliske malerier fra 1800-tallets romantiske og gyldne tid. Malerier af Vilhelm Petersen, Vilhelm Kyhn og P.C Skovgaard blandt mange flere, brugte det nordsjællandske motiv i deres prægtige malerier. Men en decideret kunstnerkoloni i Hornbæk startede først omkring brydningstiden i kunsten i 1870’erne. Her brugte flere og flere kunstnere især deres sommer i Hornbæk. Heriblandt P.S Krøyer, der er den kunstner med flest udstillede billeder i Nivaagaards netop, åbnede udstilling. Stranden, havnen og havet i Hornbæk har stået model til en lang række malerier af store kunstnere.
Kolonisering
Tager man et billede af en strand, af havet og dets dramatiske bevægelse og bølgegang, eller dets idyl og ro, står man oftest med et billede, der ikke retfærdiggør dets omgivelser. Her kommer malerierne motivet til gode på den nye udstilling på Nivaagaards Malerisamling.
Til trods for, at motiverne oftest er det samme, så er malerierne en rejse i skismer. Der er malerier af samme motiv, som er malet fra 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Motivets foranderlighed udgør et bevis på udviklingen i kunstarten.
I og omkring år 1900 voksede en dansk og svensk kunstnerkoloni frem i Arild. En af de første danske kunstnere i Arild var en mand ved navn Bernhard Middelboe, der senere lokkede P.S Krøyer til den svenske havneby, og med tiden kom flere og flere til.
En af grundene til, at turen til Arild var det hele værd skyldes en stor mammut, der ligger med snablen i vandet. Sådan beskrev den danske forfatter Johannes V. Jensen Kullaberg, eller ’Kullen’, som bjerget ved Arild hedder. Kullen stod model for rigtig mange malerier igennem årene. Ligeledes gjorde Arilds kyst, der, modsat Hornbæks gyldne sandstrande og blændende sollys, bød på klipper og et mildt lys, der brydes i terrænet.
Et sommerfænomen
Udstillingen er blevet til i et samarbejde med forfatter, dr.phil. Henrik Wivel. Han er i dag bosat i Arild i Nabbahuset, hvilket var det første gæstgiveri i Arild. Her boede Henriks familie af kunstner før han selv kom til. Heriblandt Henriks Wivels mormor, Else Vogel-Jørgensen, der også er udstillet på udstillingen ’Hornbæk Arild’, der tilsammen indeholder 116 værker fordelt på 55 kunstnere.
Tilbage til gæstgiveriet. Fordi et gæstgiveri spiller ikke en helt uvæsentlig rolle, når der opstår kunstnerkolonier. ’Mor Cilla’ åbnede og overtog rollen som byens gæstgiveri i Arild. Her samledes kunsterne i tide og utide. Ligesådan så man det i Hornbæk på Hornbæk Kro. Man ser kunstnerkolonier samle sig på samme måde i Skagen på Brøndums Hotel. Kunstnerne skulle jo også more sig, måtte man forstå. Og det gjorde de.
– Kunsterkolonier er en løs kultur. Det er en iscenesættelse og et sommerfænomen. Men det er løse strukturer, der skaber et fælles udtryk, siger Henrik Wivel.
Sommerfænomenet kommer til udtryk ved, at flere af malerierne af Arilds landskab er malet færdig i Paris om vinteren, hvor mange kunstnere forsøgte at slå igennem. Derfor er malerierne signeret ’paris’, selvom de er ganske nordiske.
Nivaagaards første udstilling i 2023 er en udstilling, der kickstarter et ”svensk” år på malerisamlingen. Andrea Rygg Karberg kunne til præsentationen af udstillingen fortælle, at flere udstillinger i løbet af året har tråde på tværs af Øresund. I anledning af denne udstilling inviterer museet samtidig inden for til en række nye arrangementer med dansk-svensk kunst, musik og litteratur på programmet.
