Af Charlotte Poulsen, formand for Fredensborg Seniorråd.
Til dig der har interesse for økonomien i Fredensborg Kommune, og som brænder for de ældres velbefindende.
Vi ved det godt, at vi lever længere, og det bliver vanskeligere at klare sig selv for rigtig mange af os ældre borgere. Der bliver færre og færre af dem, der vil hjælpe os. Og dette hører vi om hver dag i Seniorrådet!
Budgetterne holder ikke. Sygefravær og mangel på de medarbejdere der er tættest på borgeren, er en udfordring. Vikarbureauerne er en uacceptabel fordyrende løsning på personalemangel, et kommunalt vikarkorps er sjældent en god løsning for lønnen i vikarbureauet er stadig bedre. Gode råd er dyre. Tiden er inde til at prøve noget andet. Det hjælper ikke rigtigt med mere af det samme.
Vi har to håndtag at dreje på, og det ene er, at vi skal hjælpe de ældre til at bevare deres evne til at klare sig selv?
Det gør vi allerede i dag, men vi kan gøre meget mere, og det vil betale sig. Tilbyd ældre mere viden om det sunde ældreliv og hjælp til at leve det. Skal det være en kommunal opgave? Ja for det betaler sig. Vi kunne starte med at gøre fortovene mere ældre- handicapvenlige så mange flere kan komme ud at gå/køre dagligt uden at falde over skæve underlag og umulige op- og nedkørsler.
Det andet håndtag er at tage det alvorligt, at skabe gode arbejdsforhold for plejepersonalet, dem der er i hjemmeplejen og på plejehjemmene, er dem der er tættest på borgerne. Det er dem, der lytter til borgerne, dem som borgerne møder og som sikrer den enkelte borgers pleje og omsorg. Det er dem, der tidligt kan fange mistrivsel, dem der er kontakten til det offentlige. Især disse medarbejdere er helt essentielle i ældreplejen. Vi skal tilbyde disse medarbejdere en uddannelse på Social-og sundhedsskolerne, og de skal have normal løn under uddannelsen, det vil fastholde dem og give dem større arbejdstilfredshed. Og rigtig mange vil gerne.
I dag skal en ansat på et plejehjem gå på SU for at tage uddannelsen, og det hænger ikke sammen når man f.eks. er 52 år og afhængig af en vis løn.
De borgernære medarbejdere skal have indflydelse på deres arbejdsdag, deres arbejde skal anerkendes ved at der lyttes til dem, og at de bliver taget alvorligt.
Og lad os så se på deres løn. Hvem er det, der skaber værdi for borgeren? Hvem er det, der direkte hjælper borgeren? Hvis plejepersonalet er uddannet, kan de selv planlægge og udføre de daglige opgaver. Jeg opfordrer ledelsespersoner om at komme mere ud og opleve de borgernæres daglige arbejde og deres udfordringer, de er store.
