Af Niels Rasmus Jensen, Helsingørsvej 15, Fredensborg
FAA har den 24 febr. bragt en artikel om ovenstående, formentlig på foranledning af Fredensborg kommune.
En ny afstemning skal afgøre hvilket gadelys kommunen skal benytte sig af fremover. Det er borgerne der bestemmer?!
På gågade (pt. sivegade): Er der opsat 8 høje stolper med 8 forskellige LED-lys i Jernbanegade. Man kan stemme via QR -kode hvilket lys man synes bedst om?
Som skrevet: En gimmick med gadebelysningen i samarbejde med lampefirmaet Louis Poulsen.
(Gimmick kan oversættes til: Trick, fidus, modedille eller dims).!
Man kan således konstaterer at afstemningen er (meget) begrænset til folk med QR.
Hvorfor ikke helt lavpraktisk opsætte en grøn postkasse ved det kommende boibliotek?
Hvad er det egentlig vi stemmer om? Er det blot en lyspære der sidder i første sals højde og skinner ind i beboernes stuer?
Hvis det er borgerne der bestemmer må det være forskellige type gadelamper der skal stemmes om.
Det har da også stor betydning hvilket byrum man befinder sig. Den viste vejbelysningslampe i et gågade miljø er ikke gangbar. Her har man i min optik behov for en indirekte belysning meget lig den gadelampe der her findes i dag og ikke en lampe som uafskærmet lyser i 1´sals højde. Der er folk der har tænkt sig om, også lysteknisk, således at der i dag findes et væld af velegnede gadelamper som specifikt passer ind i et byrum. Eksempelvis gadelampen i boligområdet Højvangen i Skanderborg. Eller måske kan de eksisterende lamper med fordel renoveres?
I andre byrum med stærkt befærdet færdsel, kan det sikkert være en god ide´med den pågældende lampe.
I min optik er det ikke muligt at løse kommunens lys med en type lampe. Er det det som kommunen forsøger at gøre?