Blev knaldet to gange for spirituskørsel

Foto: Sarah Marie Winther
Foto: Sarah Marie Winther

Klokken 16.56 standsede en patrulje en 53-årig mandlig bilist fra Helsingør på Hillerødvejen i Fredensborg ud for golfbanen.

Forud for standsningen havde flere bilister kontaktet politiet og fortalt, at bilisten kørte stærkt slingrende og formentlig var beruset.

Den 53-årige bilist blev straks sigtet for promillekørsel.

Han blev taget med på politistationen, og fik udtaget en blodprøve, og blev derefter løsladt igen, oplyser Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.

Klokken 19 blev selv samme mand igen standset af politiet på Hillerødvejen, hvor han igen havde sat sig ind i bilen.

Han blev igen sigtet for spirituskørsel.