Haslev: I en hel uge har en familie i Allégade tilsyneladende været på ferie og derfor væk fra huset, og det har andre benyttet sig af, så da man kom hjem igen tirsdag, var det tydeligt, at der havde været indbrud imens.
Et bryggersvindue er brækket op, og tyven har herefter rodet rundt i huset og er løbet igen med smykker samt kontanter for 5.000 kr i færøsk valuta.