Smagsprøver på fortiden

Smagsprøver på fortiden

Thomas Priiskorn, ejer af Mjødgård, inviterer til åbent hus på mikrobryggeriet søndag 5. februar klokken 13.00 til 15.00.Foto: Jørgen C. Jørgensen

Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Thomas Priiskorn, ejer af Mjødgård, inviterer til åbent hus på mikrobryggeriet søndag 5. februar klokken 13.00 til 15.00.Foto: Jørgen C. Jørgensen

Søndag 5. februar klokken 13.00 til 15.00 holder bryggeriet Mjødgård åbent bryggeri.

Mange forbinder måske vikingerne med mjød, men i virkeligheden drak de mest øl, skriver Nationalmuseet på hjemmesiden i en slags madguide fra vikingetiden.

Her står der også, at det i vikingetiden har været et stort arbejde at skaffe de store mængder honning, som bruges i fremstillingen af mjød, så mjøden har nok mest været drukket ved specielle lejligheder som fester og i forbindelse med ritualer.

For dem, der ikke skulle kende mjød, så var det – og er altså stadig -en gæret drik, fremstillet af honning og vand og måske krydret med urter.

Denne søndag kan man selv for smag for sagen. På Mjødgård fremstilles nemlig mjød, og gæster får lejlighed til at smage på tidligere års mjød, og der vil også være salg af de lidt nyere, gyldne dråber.

Det er på adressen Heeringvej 25 Byg. 8 i Dalby.