Prisfest i Faxe Kommune

Foto: Rune Reggelsen Skjold

Faxe Kommune: Så er der sat navn på de personer, der får årets Kulturpris, Ungdomslederpris og Fritidspris.

Kulturprisen går til Jan Knudsen fra Haslev Bio, der i følge begrundelsen fortjener et skulderklap for sin store indsats med at fremme kulturen i Haslev gennem Haslev Bio.

Ungdomslederprisen går til Ib Arnoldi, træner i Roklubben Viking for sit utrættelige arbejde med Roklubben Vikings ungdomsroere.

Fritidsprisen, hvor modtageren er indstillet af Folkeoplysningsudvalget, går til Hans Erik Hansen, fodboldtræner og leder i Terslev G & IF, der har holdt sit utroligt høje aktivitetsniveau i alle sine års trænertjeneste.

Endelig uddeles mesterskabsprisen til 61 personer, der har vundet i alt 152 mesterskaber. De har enten individuelt eller på hold vundet guld, sølv eller bronze ved VM, NM eller DM.