Marie Carmen Koppel på B&W Live

Nu kan du opleve Marie Carmen Koppel med band når B&W Live åbner dørene for Danmarks ukronede Souldronning.

Marie Carmen Koppel på B&W Live

Marie Carmen Koppel og band besøger B&W Live næste år.

Torsdag 11. april næste år slår B&W Live dørene op til en musikalsk oplevelse af de helt store, når Marie Carmen Koppel med band besøger spillestedet i Haslev.

Marie Carmen Koppel født 1971 og opvokset på Vesterbro. Som datter af Skuespiller Ulla Koppel og musiker og komponist Anders Koppel er hun født ind i en af Danmarks kulturdynastier.

Marie Carmen Koppel sang som helt ung kor på over 150 Albums med nogle af landets førende artister, som blandt andre Sanne Salomonsen og Moonjam.

I 1987 vandt hun Berlingske tidendes Rytmiske talentpris og hun har ikke set sig tilbage siden.

Med adskillige albums indenfor R&B, jazz, gospel og soul på diskografien er Marie Carmen Koppel ekstremt alsidig, og publikum kan glæde sig til et brag af en aften.

Arrangørerne er ude i rigtig god tid, for der er over et år til koncerten, men man kan allerede nu bestille billetter på billetto.dk.

Koncerten starter klokken 20, men dørene åbner klokken 19.00.