Klumme
Mit nytårsfortsæt er at være mere glad og positiv.
De sidste tre år har været præget af sygdom, og energien har til tider været helt nede under gulvbrædderne.
For at finde glæde og positiviteten igen, går vi tit lidt tilbage ned af memory lane. Min mand har altid haft nok i sit arbejde som turistchauffør og har i mange år ikke været særlig interesseret i at holde ferie. I 2011 fik jeg ham dog overtalt til, at vi skulle ud og prøve et krydstogt. En rejseleder havde inviteret os ombord til spisning på et krydstogtskib, som han kørte turister fra, og så var han klar.
Det er blevet til 12 krydstogter siden da, for vi er bidt af den rejseform – at rejse og vågne op et nyt sted hver dag med nye oplevelser.
Vi har brugt meget tid på forventningens glæde forud for hvert krydstogt med planlægning af steder, vi har skullet besøge, når vi var af sted, og at opleve de store krydstogtskibe på nært hold har været fantastisk hver gang, vi har været af sted.
Fantastiske oplevelser.
Det første krydstogt var en spændende oplevelse, fuld af luksus, fordi vi jo reelt ikke vidste, hvordan det ville være.
Turen gik til USA, og vi skulle efter en overnatning i Miami, afsejle fra Ford Laurdal og kørte langs Miami Beach. Vi var rundt på de Dansk Vestindiske øer. På Sct John – en ø i forfald, fik vi lige fornemmelsen at være de eneste hvide mennesker blandt udelukkende sorte. Vi kunne sætte os ind i, hvordan det var den omvendte vej.
Vi oplevede både hvide Bounty-øer, og på Bahamas var vi forbi det fantastiske store og dyre hotel Atlantis Paradise, hvilket vi fik mulighed for, da vi hyrede en limousine til at køre os rundt på øen. Jeg er stadig fascineret over de kalkmalerier, der var rundt i indgangspartiets loft – det kæmpestore akvarium og den store luksusmarina, der var udenfor.
Livet ombord på krydstogtskibet bar præg af luksus. Tjenere der forkælede og hyggede om os til spisetiderne, afslapning ved pool, massage eller underholdning midt på dagen, når vi sejlede mellem øerne og besøg i teater, bar, livemusik, dans og kasino om aftenen. Frit valg på alle hylder i fothold til hvad hjertet havde lyst til.
Et andet krydstogt var et krydstogt på Nilen. Skibene kan slet ikke sammenlignes. På det første skib var der tale om ren luksus, men på Nilen var der tale om en simpel, men funktionel flodpram.
Vi ankom til Luxor midt i en tid med uro, og der var bevæbnede vagter over alt. Men det var trygt at bevæge sig rundt med den danske rejseleder.
Vi fik set så meget kultur, var forbi templer og en lufttur med ballon over Kongernes Dal – vejret var fantastisk, og livet ombord på flodprammen upåklagelig. At sidde og nyde udsigten på dækket og køle sig ned med en drink eller en tur i polen, det gav så meget ro for krop og sjæl.
Vi har også været på tur til Nordcap op langs Norges smukke kyst med visitter i blandt andet Geianger, hvor solen skinnede. det var varmt og efter en lille køretur op ad bjergkammen, så kunne vi lege i sneen. Nok havde vi oplevet snevejr i Norge og Sverige tidligere, men kontrasten var bare noget specielt.
Ceremonien, da vi krydsede polarcirklen, var uovertruffen. Personale fra 56 lande dannede optog med hver deres flag, mens kaptajnen og andre officerer skulle døbes og blev udsat for lidt af hvert.
Turen gennem Adriaterhavet, hvor vi havde overtalt min far til at tage med, bød på uvejr næsten hele vejen. Det var dog stadig en fantastisk oplevelse med det vildeste uvejr med det ene lyn der afløstes af det andet. Det regnede uhæmmet, og døren ud til poolområdet var låst af, da dækket var oversvømmet.
Vi kunne dog komme udenfor på dækket over og stå i tørvejr og se, hvordan vandet røg fra side til side og nok en halv meter over dæk. Og når man lukkede døren og gik ind igen, var der ingen overhovedet ingenting at mærke. Hvis man ikke havde været ude, var man ubevidst om det uvejr, det var derude. En tanke gik dog til Titanic – det var altså vildt.
Der har været så mange andre ture, som vi glæder os over at tænke tilbage på.
