Imponerende havnemiljø i minibyen

Borgmesteren indviede lørdag tre nye bygninger i Faxe Ladeplads Miniby og Park, som er meget imponerende.

– Det er første gang, jeg er med til at afsløre nye bygninger. Jeg bor her, men jeg er ikke bysbarn. Jeg er faktisk født i Stubbekøbing, da jeg være otte måneder gammel flyttede vi til Faxe, og så har jeg boet her i Faxe Ladeplads siden 2001. Det begynder at smage af, at jeg kan kalde mig Faxe Ladeplads-genser, eller hvad det nu hedder, Yvonne, indledte Ole Vive sin tale i Faxe Ladeplads Miniby og Park, hvor næsten 50 var kommet for at se ham og minibyens formand Jørgen Ivar Pedersen løfte klæderne af tre nye bygninger i minibyens havn.