Ikke plads nok i kirken til grevens begravelse

Thomas Olsen/Cecilie Hänsch

Tureby kirke kan slet ikke rumme alle de gæster, der lørdag er mødt op for at tage afsked med Greve Frederik Christian Adam Moltke til Bregentved.

Flere dusin gæster står uden for kirken, ligesom blomsterkransene strækker sig gennem kirken og ud på kirkegården.

Den 27-årige greve omkom 23. januar ved en skiulykke i Japan.

For et års tid siden gennemførte Bregentved et generationsskifte, således at det store gods, der er anslået til i værdi at være landets største, overgik netop til Frederik Moltke.

Frederik Moltke boede i London, hvor han arbejdede som landbrugsudvikler hos selskabet Vescor Group.

Han efterlader sig kæresten Nanna, brødrene Gustav og Otto og sine forældre, Kirsten og Christian Moltke.