Hotel Gitterly venter på cellerne

Ventetiden har været lang, men Henrik Oluf Henriksen forventer, at det ikke varer så længe endnu, før der er fundet en løsning på problemet med flugtvejen fra cellerne for de overnattende gæster.
Ventetiden har været lang, men Henrik Oluf Henriksen forventer, at det ikke varer så længe endnu, før der er fundet en løsning på problemet med flugtvejen fra cellerne for de overnattende gæster.

Haslev: Det kan være svært at holde latteren tilbage, når indehaveren af gulvfirmaet Arkitekt-Parket ApS Henrik Oluf Henriksen beretter om de problemer, som han er løbet ind i, i forbindelse med etableringen af Hotel Gitterly i Haslevs gamle ting- og arresthus.

Henrik Oluf Henriksen har ventet i otte måneder på en dispensation, som gør det muligt, at etablere hotelværelser i de syv celler, to større værelser og en sovesal.

Det er åbenbart flugtvejen, den gal med.

– Der bliver to gange 90 centimeter ned uden for vinduerne. Og der må højst være 120 centimeter ned i et hop. Det er derfor projektet ikke er nået længere, men jeg forventer, at der snart sker noget, og når tilladelsen er på plads, så skal jeg ikke bruge mere end 10 arbejdsdage på det der mangler. Der skal sættes sætte vinduer med gitter i, som kan åbnes indefra, og der mangler senge og andre møbler i værelserne, forklarer Henrik Oluf Henriksen.

Vil der være håndjern til rådighed i bryllupssuiten?

– (Griner, red.) Sådan en bliver der ikke, og det bliver ikke et rigtigt hotel med åben reception. Du kan leje hele stedet til en fest i 24 timer. Og bagefter skal jeg have nøglen tilbage. Fordelen er selvfølgelig, at du selv har nøglen, så længe festen i Hotel Gitterly varer. Sådan er det jo ikke i et rigtigt fængsel, siger Henrik Oluf Henriksen.

Læs også DAGBLADET og Sjællandske