
Haslev: Der har været holdt Sjællandsmesterskaberne i gymnasievolley på Stenhus Gymnasium. Hér havde både pige- og drengeholdet fra Haslev Gymnasium og HF kvalificeret sig ved i de indledende runder at have elimineret gymnasier som Køge, Næstved og Maribo. I finalerunden formåede drengene tillige at slå både Stenhus- og Greve Gymnasium, og kan derfor nu kalde sig Sjællandsmestre anno 2010.
Den 2. og 3. marts afholdes så det største af det største: DM i gymnasievolley, som i år bliver spillet i Svendborg. Et stævne som Haslev-drengene qua deres sejr ved Sjællandsmesterskaberne nu er kvalificeret til.