
En 20-årige mand fra Haslev blev mandag dømt ved retten i Næstved for flere tilfælde af internetbedrag.
Her vurderede dommeren, at manden skal et år i fængsel.
Manden har ved flere lejligheder kontaktet mennesker, der har annonceret efter bestemte varer på hjemmesiderne www.dba.dk (Den Blå Avis) og www.guloggratis.dk.
Her har han tilbudt dem de pågældende varer for et beløb, der efterfølgende blev betalt forud, men varerne dukkede aldrig op.
Den 20-årige har erkendt 35 bedrageriforhold, der alle er begået i foråret og forsommeren i år.
Han er tidligere idømt betinget fængsel for lignende kriminalitet, og den dom udløses nu sammen med den, manden fik mandag.
Han udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.