Det store vandspild fortsætter

Der forsvinder lige nu op til 140 kubikmeter drikkevand fra Rønnede Vandværk i døgnet, uden at man ved, hvor lækagen er opstået. Og problemet er efter næsten 14 dage uændret:

– Et døgn har vi målt et vandspild på 140 kubikmeter, men onsdag morgen har jeg målt, at forbruget kun var 101 kubikmeter over det normale. Spildet har store udsving, det tyder nærmest på, at nogle haner bliver åbnet og lukket et sted, siger vandværkets formand Arne Skovby.

Hvis man opdager et unormalt overforbrug kan Rønnede Vandværk kontaktes på e-mail: post@roennede-vanndvaerk.dk eller telefon 56 71 11 92.