Haslev: Politiet fik i går melding om, at en hvid Mercedes med udenlandske nummerplader og "proppet med sigøjnere" kørte rundt i Haslev. Bl.a. blev bilen set i Præstevænget, og romaerne var også i Aldi i Grønlandsgade, hvor de udviste en stor interesse for de elektroniske produkter.
Men da en patrulje kom til stede, var der ingen sigøjnere længere.
Det var der derimod på motorvejen i Tureby, 100 meter syd for afkørsel 36. Her holdt i nødsporet to rumænere og påstod, at de var løbet tør for benzin, og de prøvede at få tanket – gratis – op hos forbipasserende.
Lige indtil en politipatrulje kom frem, så var der i hvert fald benzin nok på kareten til at komme uden for ordensmagtens synsfelt.