Anholdt efter bilbrand

Bil i brand

Arkivfoto: Jens Nielsen

Foto: JENS NIELSEN

Klokken fire søndag morgen blev brandvæsen og politi kaldt til Frederiksgade i Haslev, hvor der var ild i en parkeret bil.

Ilden blev hurtigt slukket, men to andre biler blev skadet på grund af strålevarmen.

Vidneforklaringer førte frem til, at politiet søndag klokken 17.09 kunne anholde en 37-årig mand fra Fjenneslev, som blev sigtet for brandstiftelse.

Den 37-årige er fortsat anholdt, og det overvejes i løbet af mandag, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.