Alle kan være ensomme

KV21: Café Paraplyens valgmøde var et trækplaster for valgbare politikere, der brænder for at gøre mere for de socialt udsatte, som ofte er ensomme og mangler den rigtige bolig.

– For en måned siden råbte en mand efter mig på gaden og bad om hjælp, fordi han ikke havde haft elektricitet i 10 dage. Der var kommet vand ind i hans el-tavle, og der gik tre uger, før han fik strøm. Jeg kunne ikke gøre andet end at ringe til gademedarbejderen. Manden er alkoholiseret i stærk grad, og ugen efter faldt han heldigvis og brækkede noget, så kan kunne komme på hospitalet og blive passet og plejet. Et det virkelig sådan, vi behandler de folk, der er allerdårligst? Man ringer og ringer til kommunen og den ene gademedarbejder og ene sygeplejerske, der findes, sagde Mogens Stilhoff, som er med i Café Paraplyens styregruppe og kandidat for SF til kommunalvalget.