Whisky-tyveri fra Egedal indgår i efterforskning af større hæleri-sag

Seks dyre flasker whisky, som sidste år blev stjålet på en adresse i Egedal, er en del af hæleri-sag, hvor en østeuropæiske mand er varetægtsfængslet

En nu varetægtsfængslet mand fra Østeuropa havde taget et foto af de seks flasker, der hver især har unikke numre og i øvrigt udgør en større værdi, oplyser politiet.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Midt- og Vestsjællands Politi bad i mandags om offentlighedens hjælp til at finde et gerningssted og dermed en ejer af seks flasker whisky af mærket Port Ellen.

En nu varetægtsfængslet mand fra Østeuropa havde taget et foto af de seks flasker, der hver især har unikke numre og i øvrigt udgør en større værdi.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

Whiskyen viste sig at stamme fra et indbrud i en privat bolig i Egedal kommune i slutningen af oktober 2022. Politiet har talt med den forurettede, som har dokumenteret sit ejerskab af whiskyflaskerne ud fra de unikke numre på flaskernes etiketter.

Indbruddet fra Egedal indgår i øvrigt i efterforskningen i den hæleri-sag, hvori den østeuropæiske mand er varetægtsfængslet som mistænkt for at aftage tyvekoster fra berigelseskriminalitet.

– Sagen mod den nu varetægtsfængslede mand startede i slutningen af marts 2023, hvor han som efterlyst af politiet blev anholdt i Roskilde-området under kørsel i en udlejningsbil. Mistanken om omfattende hæleri var forinden opstået, da politiet ved grænsen i starten af 2023 havde kontrolleret en varebil med forskellige stjålne effekter på vej ud af Danmark, oplyser politiet.

En nu varetægtsfængslet mand fra Østeuropa havde taget et foto af de seks flasker, der hver især har unikke numre og i øvrigt udgør en større værdi, oplyser politiet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix