Tyv stjal murer af porcelæn

SH 6
SH 6

En tyv løb med en kongelig porcelænsfigur af en murer, en vase af kongeligt porcelæn, en krystalvase og smykker under et indbrud i en 89-årig kvindes villa på Tobiasvej i Stenløse mandag, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Gerningsmanden kom ifølge Erik Andersen, faglig koordinator ved Nordsjællands Politi, ind i huset ved at brække en havedør op med et koben, hvorefter vedkommende rodede skuffer og skabe igennem, ligesom der blev efterladt tomme smykkeæsker i soveværelset.

Indbruddet skete i tidsrummet fra klokken 11.30 til 16.30, fortæller han.