Ølstykke: En crossmaskinetyv er tilsyneladende på spil i Ølstykke for tiden. I weekenden blev en nyindkøbt crossmaskine til 15.000 stjålet fra en garage på Safirvej, og nu har Nordsjællands Politi fået anmeldelse om endnu et tyveri af crossmotorcykler med mere til en samlet værdi på 50.000 kroner fra en garage på Gl. Roskildevej i Ølstykke.
Vicepolitikommissær Steffen Thomsen oplyser, at en mand fra Frederikssund har lejet sig ind i garagen og i tiden fra torsdag den 3. september klokken 19.30 til tirsdag den 8. september klokken 18 har en tyv klippet hængelåsen til garagen over.
Derefter har han stjålet en grøn Kawasaki crossmotorcykel, en blå Polini R7 crossmotorcykel, to gange to hjul til crossere samt en skruemaskine.