To indbrud på samme villavej

Foto: Kenn Thomsen
Nordsjællands Politi har fået anmeldelser om indbrud i to villaer på Hermannsvej i Stenløse. Foto: Kenn Thomsen
Nordsjællands Politi har fået anmeldelser om indbrud i to villaer på Hermannsvej i Stenløse. Foto: Kenn Thomsen

Nordsjællands Politi har fået anmeldelser om indbrud i to villaer på Hermannsvej i Stenløse, skriver Frederiksborg Amts Avis.

I den ene brød tyven et soveværelsesvindue op med koben og stjal et 65 tommers fladskærms-tv, en X-box, en Kenwood køkkenmaskine, smykker, madvarer, spiritus, chokolade og 1000 kroner i kontanter samt et dynebetræk og en sportstaske, formentlig til at transportere tyvekosterne væk i, fortæller Camilla Priegel, faglig koordinator hos Nordsjællands Politi, som oplyser, at indbruddet skete i sidste uge mellem onsdag klokken 11 og fredag klokken 8.50.

Indbruddet i det andet hus blev anmeldt i fredags klokken 13.20, og gerningsmanden kom ind ved at bryde soveværelsesvinduet op med en 10 millimeter stjerneskruetrækker.

– Tyven har været i det meste af huset, og skuffer og skabe er gennemrodet, men vi ved ikke endnu, hvad der er stjålet, siger Camilla Priegel.