Onsdag blev to mænd, der begge er 33 år, fremstillet i et lukket grundlovsforhør og varetægtsfængslet til den 31. marts.
– De er sigtet for besiddelse af cirka 650 gram amfetamin, som er fundet på deres bopæl, med henblik på videredragelse, oplyser anklager Andreas Kjærulff til Frederiksborg Amts Avis.
Han oplyser, at begge nægter sig skyldige i besiddelse med henblik på videredragelse.
– Den ene erkendte besiddelse, men siger, at der er tale om stof til eget forbrug. Den anden nægter ethvert kendskab til stoffet, siger han.
Ingen af de sigtede kærede kendelsen om varetægtsfængsling.