
Der skete kun materiel skade, da to biler omkring klokken 8.25 tirsdag kørte sammen ud for F24-tankstationen på Frederikssundsvej i Stenløse.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Efterforskningskoordinator Henrik Laugesen oplyser, at uheldet skete, da en 26-årig kvinde fra Taastrup holdt stille, fordi en forankørende bil skulle dreje til venstre.
Det overså en 18-årig kvinde fra Ballerup, der kom kørende bagved.
Det medførte. at hun påkørte den 26-åriges bil bagfra, og hun er nu sigtet for manglende agtpågivenhed.