
Egedal: Når ROMU’s arkæologer går i gang med at lede efter spor af fortidens levende og døde på en mark i Kildedal Nord mellem Kildedal Station og Knardrup, så håber de især at finde spor af gravskikke fra stenalderen.
– Tidligere har der været registreret gravhøje på den mark. Dem ved vi ikke så meget om. De er undersøgt i slutningen af 1800-tallet, og der er ikke registreret ret meget. Men de giver anledning til at tro, at der kan være mere, siger museumsinspektør og arkæolog hos ROMU Emil Winther Struve i en pressemeddelelse.
Han har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune, hvor der tidligere udgravet bopladser fra bronze- og jernalderen i området omkring marken. Og da der for godt 30 år siden blev anlagt en omfartsvej på nabomarken, fandt arkæologerne et gravanlæg fra stenalderen.
Det blev fundet nær Knardrup og viste sig at være et temmelig specielt fund. For graven, der er fra cirka år 2500 før hvor tidsregning, er fra en verden i forandring, oplyser ROMU.
“Både på europæisk plan og i store dele af Danmark skete der på det tidspunkt store, kulturelle skift. Blandt andet i måden, hvorpå man begravede sine døde. Fra de store stenanlæg – stendysserne og jættestuerne – overgik vi til en gravkultur med enkeltgrave, der ikke blev genbrugt. I graven lagde man gaver, der skulle vise den dødes status i samfundet.”, står der i pressemeddelelsen.
– Tidligere blev der flyttet rundt på ting i gravkammeret, og man kunne ikke udrede det enkelte menneske og dets prestige. Men med de nye gravmetoder begynder individet at træde frem, fortæller Emil Winther Struve.
Graven ved Knardrup er et af de tidligste eksempler på den nye gravskik på Sjælland. Skiftet fra den gamle verden til den nye skete over en lang periode på Sjælland, og enkeltgravene var på det tidspunkt faktisk sjældne, forklarer han.
– Men Knardrup-graven er netop sådan en undtagelse. Der er godt nok to mennesker i graven, men de er lagt i en stenkiste med gravgaver, som kan udtrykke deres status. Derfor er den et meget sjældent eksempel på, at der er nogle få mennesker på Sjælland, der har taget de nye ideer til sig, siger han.
– Når man beskæftiger sig med den her periode af stenalderen, er det utrolig spændende at kigge på de her store skift i genstandsmaterialet. Er det et udtryk for en reel indvandring til stedet eller for nye ideer, der begynder at sprede sig blandt de lokale?, spørger han, og måske kan den nye udgravning give svar på spørgsmålene.
I første omgang skal Emil Winther Struve og hans kollegaer fra ROMU lave en forundersøgelse af jorden. Hvis de påviser, at der er fortidsminder, indstilles området til en egentlig arkæologisk udgravning. Og så kan arkæologerne begynde at drømme om at samle puslespilsbrikkerne.
– Hvis vi finder noget ved Kildedal Nord, kan vi tilføje den viden til Knardrup-graven og blive klogere på de gravlagte. De har været optaget af nogle af de nye ideer, der knytter sig til kulturelle ændringer. Kan vi finde flere grave og bopladsspor, kan vi også gå længere ned i detaljen med, hvilken slags mennesker, der levede her. Vi kan få nye perspektiver på Knardrup-graven og få sat den i relation til, hvad der skete i området, siger Emil Winther Struve.