
stenløse Den 1. august kan Karin Hansen, bankrådgiver i Nordea i Egedal Centret, fejre 25 års jubilæum.
I den forbindelse har banken sendt os følgende tekst:
"Den 1. august 1996 trådte en nyudklækket student for første gang gennem dørene i en lille filial i Unibank i Viborg, hvor hun startede sit arbejdsliv.
Det var et liv, hvor hun mødte bankbøger, checks, dankortnotaer og to slags kreditforeningslån – obligationslån eller kontantlån.
1. august 2021 kan man kun sige, at både hun og banken har udviklet sig meget. Der er sagt farvel til mange ting, og der er kommet mange nye ting.
I dag er det en daglig glæde at møde kunder og høre den enkelte kundes historie, og finde den løsning der passer bedst til den enkelte kunde. Det er suverænt dette der driver hende.
En anden driver er kollegaer og banken. Kollegaer, hvor man kan hjælpe dem frem.
Jeg elsker at lære op, for nye kollegaer bliver lige nøjagtig så dygtige som man tør gøre dem til, siger Karin Hansen, og fortsætter:
Banken er også en rummelig bank. De står bag en i positive tider og svære tider, derfor er dette et "ægteskab" som ikke stopper.
Privat er tiden i banken også brugt til at finde mand og få tre vidunderlige børn med ham. Dette er jo også med til, at jeg bliver i denne afdeling.
Jeg ser frem til at møde endnu flere dejlige kunder."