
En frituregryde satte lørdag gang i en villabrand på Rørsangervej i Stenløse. Den 19-årige datter i huset var alene hjemme, da hun besluttede sig for at lave mad i frituregryden. Desværre fik det antændt emhætten, og ilden bredte sig til 1. sal og tagkonstruktionen.
Ifølge vagtchefen blev den 17-årige pige forbrændt på højre arm, da hun prøvede at slukke ilden, ligesom hun efterfølgende blev tjekket for røgskader. Hun anmeldte branden klokken 19.36, hvor brandvæsenet efterfølgende kom til stedet og fik styr på situationen.