
200 elever fra indskolingerne på Toftehøjskolen og Hampelandskolen i Ølstykke var med, da de to skoler til Skolernes Skakdag fredag tog det første træk på vejen imod skolefusionen mellem dem til august 2019.
1., 2. og 3.klasserne og deres lærere fra Toftehøjskolen besøgte Hampelandskolen, og i en pressemeddelelse udtaler Martin Iversen, der er lærer på Hampelandskolen følgende:
– Det var rigtig godt at mødes med lærerne fra Toftehøjskolen og samarbejde om Skolernes Skakdag. Der var virkelig god energi hos eleverne og super koncentration om skakspillet, og eleverne fik også leget sammen og spillet fodbold i frikvarteret.