Voldtægt i Sandholmlejren

Foto: Mads Hussing

En 25-årig afrikansk kvinde blev tirsdag morgen voldtaget i Sandholmlejren. Klokken 04.27 bliver politiet underrettet, og de kører til stedet og anholder en 34-årig somalisk mand. Det oplyser Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi.

Politiet er i fuld gang med efterforskningen på gerningsstedet, og ifølge Henrik Suhrs oplysninger, var der tirsdag formiddag ikke taget stilling til, om den 34-årige mand skal fremstilles i grundlovsforhår.

Nordsjællands Politi kan heller ikke på nuværende tidspunkt oplyse, om de to kendte hinanden i forvejen.