Voldsramte kvinder står ofte uden arbejde

Nye tal viser, at voldsramte kvinder har dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Øget indsats efterlyses.

Et stort blåt øje, lavt selvværd og koncentrationsbesvær kan være konsekvenserne af at leve i et voldeligt forhold. Konsekvenser, der gør det sværere for voldsramte kvinder at have et arbejde.

Nye tal viser, at kun 23 procent af kvinderne på kvindekrisecentre er i beskæftigelse mod 61 procent af kvinderne i befolkningen generelt.

Formanden for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Birgit Søderberg, efterlyser på baggrund af de nye tal en øget indsats for at få de voldsramte kvinder ud på arbejdsmarkedet.

– Der er brug for en særlig indsats for de her kvinder, siger hun.

– Volden betyder, at du mister selvtillid og fokus, og du mister evnen til at tro på, at du kan klare tingene. Derudover er der alle de helbredsmæssige gener, der kommer ved volden.

Birgit Søderberg mener, at en indsats, hvor kvindekrisecentrene fortsætter med at arbejde med kvinderne, efter de er flyttet fra centrene -det såkaldte efterværn – kan være en hjælp til at få dem tilbage på arbejdsmarkedet.

– Jeg ved, at nogle krisecentre har haft mulighed for at lave efterværn, og de har haft rigtig gode erfaringer.

– Det er bare ikke noget, alle kvindekrisecentre kan gøre, men det vil vi gerne pege på som en rigtig god mulighed. For vi ved, at vi kan hjælpe de her kvinder på vej, siger hun.

Helt konkret kan krisecentrene for eksempel hjælpe kvinderne med at få kontakt til en arbejdsplads eller søge ind på en uddannelse.

De kan også hjælpe med at arrangere nødvendige sprogkurser, støtte op om jobansøgninger eller hjælpe med at arrangere særlige praktikophold.

– Det kræver en særlig indsats, hvis du har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid, eller hvis du er en, der slet ikke har nogen uddannelse, fortæller Birgit Søderberg.

Forslaget vil dog kræve, at man fra politisk hold indskriver efterværn i lovteksten, så kommunerne er villige til at afsætte de nødvendige økonomiske midler.