"Det er gået fint, selvom GPSen ville have os ind gennem Luxembourg – men nu har vi da fået set den by også. De er ved at bygge et flot parkeringshus!," siger en morgenfrisk Jim Larsen, APs bladchef, der sammen med Casper Skjoldemose fra Skjold Burne, Albertslund Vinhandel, er på vej til Frankrig for at hente den nye vin: Beaujolais Nouveau. Turen til det berømte vindistrikt er ca. 1600 km. De fleste af de kilometer er nu tilbagelagt – vin-vognen er kl. 9,04 små 140 km fra Lyon i det sydlige Frankrig. Før Lyon skal der drejes af mod vest, syd for Macon kører de to ind i det kuperede og meget smukke landskab Beaujolais. Jim og Casper har overnattet på et motorvejshotel fra kl. 0,30. Nu er de altså tæt på målet, og humøret er højt. De har en aftale med en producent af Beaujolais-vin om at hente 60 flasker af den helt nye årgang, 2006. Den frigives torsdag kl. 24 i Frankrig, men albertslunderne får altså mulighed for at smage og købe vinen tidligere: Klokken 15 torsdag den 16. november kører Casper og Jim nemlig ind i Albertslund Centrum, og her bliver vinen solgt fra kl. 15-18. AP følger turen og fortæller mere her på siden. Så "stay tuned"! brie
Vin-vognen nærmer sig Lyon
AP og Skjold Burne er 140 km. fra målet i Beaujolais, hvor de skal hente den helt nye vin, der officielt frigives torsdag ved midnat i Frankrig – men kan købes i Albertslund centrum allerede torsdag eftermiddag.