Høje-Taastrup: Der bliver fremover holdt ekstra øje med trivslen på Læringshuset fra kommunalt regi. Det sker efter to nylige episoder, hvor en elev på Læringshuset jagtede en pige ind på toilettet med en knivlignende genstand, mens der i en anden episode opstod et større pigeslagsmål.
– Skolen har helt fra start været udfordret på, at det er to kulturer, der smelter sammen. Læringshuset har en række trivselsindsatser, og vi vil løbende holde øje med, hvordan det går med trivslen og bede om en status med jævne mellemrum, siger Kurt Scheelsbeck, der er formand for Institutions- og skoleudvalget i Høje-Taastrup Kommune.
Han fortæller, at han anser Læringshuset som ’fyrtårnet for fremtidens skole’, og at det derfor er vigtigt, at alt fungerer, som det skal, så den fremstår som et stærkt eksempel.
I et dokument omkring trivselsindsatserne i Læringshuset, fremgår det blandt andet, at man arbejder med trivselsgrupper, at man har en social årsplan, har fokus på at tale pænt samt, at man har en ikke-voldelig kommunikation, og at man arbejder med den lovpligtige antimobbestrategi.
Efter episoderne i sidste uge udtrykte borgmesteren, at det var hans indtryk, at Læringshuset var en velfungerende skole.
Du kan læse mere om episoderne via linksene herunder.
Find Lokalavisen Taastrup på Facebook
Find friske, lokale nyheder hver dag på Lokalavisen Taastrups Facebook-side her og deltag i debatter baseret udelukkende på nyheder fra områder, der vedrører dig.
Kontakt os
Husk, at du også altid er velkommen til at kontakte redaktionen på vores redaktionsmail taastrup.red@sn.dk, som alle vores journalister tilgår.
Så, hvis der er noget, der går dig på, noget som bør ændres, noget som er helt hen i vejret eller bare noget, du undrer dig over, så del din nysgerrighed med os, og så kigger vi hjertens gerne på det.
Bare kontakt os på ovenstående mail.