Vesthavnen skal i kamp om brobyggeri

Foto: Søren Schaadt Larsen

VORDINGBORG: Vordingborg Kommunes vesthavn på Masnedø er en af de otte havne, der har budt ind til at blive arbejdsareal til den nye Storstrømsbro. De andre havne er Kalundborg, Odense, Randers, Spodsbjerg på Langeland, Nakskov, Orehoved Havn – lige syd for Storstrømsbroen – samt Korsør Havn. Kravene til, hvad havnene skal kunne tilbyde, er opstillet af Vejdirektoratet.