Vent med badesøer, til der er penge i kassen

Kære Tue (Tortzen, formand for teknisk udvalg, red.).

Det lyder rigtig hyggeligt med badesøer både ved Slotssøen og Teglgårdssøen. Jeg er også sikker på, at det vil være til stor glæde for flere af byens borgere.

Jeg synes dog, at vores skattekroner skal bruges anderledes. Vores veje og cykelstier er i en elendig stand. Skoler og instutioner trænger også til en kærlig hånd.

Vores veje flyder med affald, især her i vestbyen ved fastfood-restauranterne på grund af manglende skraldespande.

Så på den baggrund mener jeg, at du skal slå koldt vand i blodet med hensyn til badesøer.

Den dag, kommunen har godt med penge i kassen, ja, så vil det da være en god idé.