Venstre vil have mere hjælp til plejefamilier

Anbragte børn har sværere ved at danne venskaber, og støtte til netværksgrupper er en af de ting, der er på forhandlingsbordet, når partierne diskuterer "reserve-puljen". Modelfoto.
Anbragte børn har sværere ved at danne venskaber, og støtte til netværksgrupper er en af de ting, der er på forhandlingsbordet, når partierne diskuterer "reserve-puljen". Modelfoto.

Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) er i øjeblikket i gang med forhandlingerne om den såkaldte reservepulje. Alle partier på nær Nye Borgerlige er med til at afgøre, hvordan forskellige sociale projekter skal støttes i de kommende år.

Venstre er især optaget af at fremme forslag, der handler om at sikre bedre vilkår for børn, der er anbragt uden for hjemmet.

– Vi vil gerne prioritere at videreudvikle Plejefamiliernes Landsforenings projekt Netværk, så både børn i plejefamilier og børn, der er anbragt på institution får støtte til at danne netværk, og så er det meget vigtigt, at vi får bedre efteruddannelse af plejefamilierne. Som det er i dag, er uddannelsen forbeholdt plejeforældre, som ikke har mere uddannelse end bachelorniveau, og det udelukker jo mange, som kan være gode plejeforældre, men ikke nødvendigvis har en uddannelse, som giver særlig viden om sårbare børn. Jeg er for eksempel advokat og ville ikke kunne få uddannelsen, siger Venstres socialordfører Marie Bjerre.

Hun ser også gerne aftaler om mere støtte til børn af alkoholikere, psykologfaglig supervision af plejefamilierog etablering af et nationalt videnscenter for anbragte børn.

For meget til drift

– Vi har studset over, at regeringen ikke prioriterer udsatte børn og unge så meget i deres forhandlingsoplæg. Meget af reservepuljen vil gå til Socialstyrelsen i stedet for civilsamfundets organisationer, som vi netop burde understøtte med reservepuljen, og fx Headspace (gratis mødesteder og chat for børn og unge mellem 12 og 25 år, red.), er et meget fint tiltag, som vi støtter fuldt ud. Men det har jo karakter af driftsstøtte at sætte det på reservepulje. De burde nok på finansloven i stedet, siger Marie Bjerre.

Fakta

Satspuljen (1993-2019) gik til initiativer, der forbedrede svage og udsattes vilkår. Den var kritiseret for at støtte projektperioder, så gode tiltag risikerede at blive sløjfet, hvis pengene forsvandt. Satspuljen blev afskaffet i finansloven 2019 mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti. Flere tidligere satspulje-projekter er kommet på finansloven og får mere langsigtet støtte. Nu fordeles en »reserve« over fire år, som kan gå til initiativer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. I 2021 er der 40 millioner i »reserven«, og regeringen foreslår i finanslovsudspillet at tilføre yderligere 50 millioner i 2021. Siden er der cirka 200 millioner årligt i perioden 2022-2024.

Sn.dk spurgte, om Venstre ikke selv kunne have prioriteret området højere, da partiet havde regeringsmagten.

– Det mener jeg også, at vi i høj grad har gjort, men satspuljen, der nu er »reserven« skal gå til mere forsøgsorienterede projekter, siger Marie Bjerre.