I 2025 vil danske virksomheder lede forgæves med lys og lygte efter 110.000 personer med de rette kvalifikationer, hvis der ikke gøres noget nu.
Sådan lyder det værst tænkelige scenarie i en ny rapport fra Danmarks Vækstråd.
Rådet er et rådgivende organ til erhvervs- og vækstministeren, der skal komme med bud på, hvordan man kan forbedre konkurrenceevnen.
I deres seneste rapport har de undersøgt, om den danske arbejdsstyrke har de kvalifikationer, virksomhederne skal bruge de næste år.
Og her er konklusionen, at der er for mange akademikere på vej og for få folk med hænderne skruet på, så de kan klare både faglært arbejde og en digital verden.
– Allerede nu lider virksomheder under mangel af den her arbejdskraft. Det er i dag sådan, at man siger nej til ordrer, og man sender ordrer til udlandet. Så det er et akut problem, siger Lars Nørby, der er formand for vækstrådet.
Han peger på særligt to grupper arbejdskraft, som de danske virksomheder vil savne.
– Det er faglige håndværkere, der kan bruge en computer, men det er også folk, der kan bruge en computer, fordi en computer tænker smart, siger han.
Mere specifikt dækker den sidste gruppe over personer med uddannelser i informations- og kommunikationsteknologi.
– Hvis ikke vi overhovedet gør noget ved det her, så når vi frem til, at det vil medføre et velstandstab på 85 milliarder kroner. Det er worst case, siger Lars Nørby.
Derfor afleverer rådet sammen med rapporten en række råd til, hvordan problemet kan løses.
Et af svarene er ifølge Lars Nørby at kigge på, hvordan udbuddet af videregående uddannelser tilpasses. Som systemet er nu, reguleres det efter hvor stor en ledighed, de studerende oplever efter studiet i dag.
I stedet burde antallet af uddannelser reguleres ud fra, hvor man i fremtiden forventer, at arbejdspladserne vil være, mener Lars Nørby.
