Karlebo Kunstnerforening er for billed- og skrivende kunstnere i og udenfor Fredensborg Kommune. Karlebo Kunstnerforenings formål er at formidle kunst i Fredensborg kommune, at skabe udstillingsmuligheder og værkstedsmuligheder for medlemmerne, at give skrivende kunstnere mulighed for oplæsning af og diskussion om egne værker.
Disse formål har Karlebo Kunstnerforening opfyldt ved fællesudstillinger flere gange om året, tilbyde mulighed for separatudstillinger, caféaftener med digtoplæsning – sang og musik, malergruppe/-atelier, forårsfest og ad hoc aktiviteter i Medborgerhuset Egedal, der nu står som en udbrændt skal. Forårsudstillingen 2008 på Humlebæk Bibliotek, hvor 22 kunstnere viste egne værker, er slut. Foreningens 20 års fødselsdagsudstilling er flyttet til Den Gamle Biograf i Fredensborg. Poetaftener samt to sommerudflugter med kunst og rart samvær i centrum, er planlagt.
Gode udstillingsrum savnes. P.t må kunstværkerne i en udstilling flytte sig for andre arrangementer, og mødelokaler er mangelvare. Der er hårdt brug for Medborgerhuset Egedal.
Kontingentet er kr. 175,- årligt for aktive medlemmer og kr. 100,- for støttemedlemmer.
Kontakt formanden for Karlebo Kunstnerforening Ingrid Krønert tlf. 49141939