Udtaget til bruttotruppen – kan nå alle landshold på et år

Rugbyspiller ringet op af Dansk Rugby Union

Foto: Jens Patrick Thiede

RUGBY 18-årige Mads Frederik Hansen fra Hundested Rugby Klub fik forleden en uventet opringning fra rugbyunionen.

"De sagde, jeg var udtaget til A-landsholdets bruttotrup. Nu afventer jeg, om der kommer en dato til træning eller landskamp. Hvis jeg får debut på A-landsholdet, har jeg optrådt på samtlige mulige landshold på et år," siger talentet.

Han har inden for de seneste måneder spillet på både herre Sevens landsholdet, U18, U19 og U23-landsholdet. Sælhundene har i efteråret indledt en satsning med en ukrainsk elitetræner og mere træning, og det gavner Mads Hansen, hvis holdkammerat Jonathan Egholm også er udtaget.