Tyve stak af

Politiet var ikke sene til at rykkke ud, da tyverialarmen gik i varmemesterkontoret på Heimdalsvej i Frederikssund natten til fredag klokken 03.11. Da patruljevognen ankom, stak de to gerningsmænd af, hvorefter politiet forsøgte at indhente dem men uden held. Selvom indbrudstyvene var hurtigere end politiet, nåede de ikke at slæbe afsted med nogen tyvekoster. Gerningsmændene var begge unge mænd. Den ene beskrives som værende 180-190 cm høj og skaldet. Han bar en mørk t-shirt. Den anden var 170 cm høj, almindelig af bygning og ligeledes skaldet.